|
17-01-2010 21:43:33

Politik. Balder Mørk Andersen er nyvalgt - men sidder alligevel for bordenden i SF’s byrådsgruppe. Her fortæller han om sine visioner de næste fire års lokalpolitik, hvor han bl.a. kunne tænke sig en kommunalkampagne om at vise hensyn i hverdagen.
- Jeg kunne godt tænke mig en kommunalkampagne, som agiterer for, at vi alle sammen skal smile mere og være hjælpsomme i det offentlige rum. - Det ærgrer mig foreksempel, at man i supermarkedet ikke siger goddag til hianden, som det er tilfældet i Tyskland, Frankrig og de flere andre europiske lande. Selv om Balder Mørk Andersen umiddelbart kan virke som en lidt tør og teoretisk politiker, er lønstatistikker og normeringer ikke det første han spiller ud med, da han bliver bedt om at beskrive fremtidens lokale SF. Han koger sit synspunktnæsten ned i sloganform på denne måde: “Individuelt er vi blevet rigere - men kollektivt er vi blevet fattigere.” SF’s nye byrådsgruppe er kun lidt over 30 år i gennemsnit, og vi fire unge politikere, der har masser af kræfter og vatalitet skulle gerne være et frisk pust i byrådet, sig han. Det var nok de færrste, der havde ventet at Balder Mørk Andersen skulle blive SF’s nye ankermand i byrådet. Men sådan er det blevet efter flere år med intern splittelse i SF- suppleret med højlydte og offentlige skænderier mellem SF’s spidskandidat Anne-Mette Wehmüller og de øvrige venstrefløjspartier før og under valgkampen. Ja, så er der mange der kigger med stor interesse på SF’s nye byrådsgruppe med den nyvalgte Balder Mørk Andersen i spidsen. Falder der ro på det politiske samarbejde - eller skal Frederiksberg opleve fire år mere med kiv og kævl, lyder spørgsmålet? Balder Mørk Andersen giver et rigtig politikersvar, når man spørger ham direkte om SF’s fremtidige ageren i lokalpolitik. F.eks. om SF som i de sidste par år under Anne-Mette Wehmüllers ledelse vil lægge sig tæt op ad de borgerlige om stemme ikke alene for budgetterne, men også for de fleste andre borgerlige forslag: - Jeg har ingen kommentarer til den gamle fejde. Det havde jeg ikke før valget, og det har jeg ikke nu. Jeg mener ikke, at det gavner SF at tale om den sag. - Det er en ny begyndelse med gensidig tillid, og SF går efter så stor indflydelse som muligt, siger han. Balder Mørk Andersen har heller ingen kommentarer til, at det er blevet ham, der leder SF’s byrådsgruppe og som partiets repræsentant i magistraten, og nu har titel af rådmand. Men man kunne forestille sig, at spidskandidaten Anne-Mette Wehmüller har fået et tilbud, hun ikke kunne sig nej til efter en kaotisk valgkamp, hvor hun allierede sig med de borgerlige mod sin egen partikammerat Peter Frahm og resten af venstrefløjen. Efter valget var der ekstraordinær generalforsamling med et forslag om at ekskludere hende af partiet. Det skete som bekendt ikke, men man kan forestille sig, at hun har måttet afgive magten i byrådsgruppen for at bevare sit politiske liv som folketingskandidat. Her har det sikkert vejet tungt, at hun trods SF’s store fremgang fra to til fire mandater kun fik 22 pct. personlige stemmer, mens borgmester Jørgen Glenthøj (C) og Katrine Lester (A) fik over en trediedel.
Teoretisk velfunderet Balder Mørk Andersen har altså noget af en opgave at løfte. Han har af gode grunde ingen erfaring med praktisk lokalpolitik, men han er teoretisk meget velfunderet. Han er cand.mag. i historie med idræt som bifag fra Københavns Universitet, og igennem studietiden blev SU’en bl.a. suppleret via mange år som lærervikar og pædagogmedhjælper. Han arbejdede indtil oktober som fogedsagsbehandler ved Retten på Frederiksberg. Politisk har han været på banen i en årrække, han stillede også op til sidste lokalvalg og er herudover folketingskandidat. Læserne af Lokalavisen er mange gange stødt på hans navn på debatsiderne, hvor han ikke mindst har kæmpet en stædig kamp for ligestilling og mod prostitution. I fritiden forsøger han at dyrke beachvolley, tennis, og anden sport, men han erkender, at det ikke altid bliver til så meget, bl.a. fordi hans knæ er gennemopererede efter flere gamle fodboldskader. Han er meget glad for film, litteratur og storforbruger af musik, og i den forbindelse nyder han og kæresten meget det keltisk inspirerede, gerne med uforståelig gælisk tekst. En del tid går også med yngelpleje, da han er far til en pige på fire og en dreng på tre år. Balder Mørk Andersen er født i 1976 og boede en del af sin barndom på Fredriksberg. I 2003 vendte han tilbage til Frederiksberg, og bor i dag med familien på Howitzvej.
Demokratiets vugge Balder Mørk Andersens baggrund som historiker fornægter sig ikke. På hans hjemmeside henviser han bl.a. til demokratiets vugge i antikkens Grækenland, hvor man ved retstvister havde den lov, “at hvor der ikke fandtes en lov skulle forsamlingens medlemmer dømme efter bedste overbevisning - dvs. ud fra deres livserfaring og viden om livet i en politisk metropol. Det lyder smukkere end det reelt var, for ofte gjorde langt mere subtile magtforhold sig gældende ved sådanne afgørelser.” Netop derfor finder han retspolitikken så interessant. Her sættes vi i menneskelige dilemmaer, og kan ikke i en sag lade følelser råde og alene skabe grundlag for nye love, hvis man derved tilsidesætter anden retfærdighed. Man skal nok ikke vente denne form for festtale politik i det daglige. - Vi har alle en stor veneration for Frederiksberg, men der er stadig god plads til forbedringer. Det sociale sikkerhedsnet skal være mere fintmasket, og i det små kan vi som politikere prøve at gøre det lidt sjovere at være ung eller barn på Frederiksberg. Jeg vil f.eks. sætte fokus på bedre offentlige bygninger og legepladser, slutter han.
Skrevet af: Michael Engelbrecht | Fotograf:
|
|