|
29-03-2007
 Piber og trommer. Frederiksberg Garden er igen på stikkerne på fredag, når Veko fejrer fødselsdag.Et af de sikre forårstegn er, når Frederiksberg Garden rykker ud. Det sker på fredag 30. marts kl. 16, hvor garden spiller op foran Frederiksberg Rådhus, før turen går ind ad Gl. Kongevej til Trommesalen. Hen ad Trommesalen og op til Vesterbros Torv. Her gives et par numre kl. ca. 16.30 nok et par numre, før VEKO’s direktør Poul Christensen forestår en lille højtidelig, som garden vil blive særdeles velfornøjet over. For selv om det er VEKO, der fylder 50, så er det fødselaren selv, der uddeler milde gaver. Derefter marcheres til Værnedamsvej. Her gives også et par numre. Der sluttes med at marchere videre ad Vesterbrogade til Pile Allé.
Nye lokaler Frederiksberg Garden har også andre ting at glæde sig over. Nu er det ganske officielt at garden flytter til Sofus Franck Skolen. Garden kommer således til at dele adresse med Frederikskolen på Sofus Francks Vænge 32. - Det er farvel til Falkonergaardens Gymnasium, aflysninger og en omflakkende tilværelse på diverse skoler. Det bliver skønt med arbejdsro op til DM og så opfylder de nye lokaler flere behov for garden og giver gode rammer for det sociale samvær, fortæller Rithva Landler fra garden. Samtidig er der også mere luft i de fysiske rammer med plads til fortsat vækst i den nye grundskole. Faciliteterne er nyrenoverede og fundet i samarbejde med Frederiksberg Kommune.
Kom og vær med Børn, der godt kunne tænke sig at komme med i garden, er velkomne til at kigge forbi onsdag 4. april kl.17.30-18.30 på Sofus Francks Vænge 32. Undervisningen for de nye små vil nemlig foregå på onsdage på dette tidspunkt. Hvis man er på påskeferie, er der ingen grund til fortvivlelse, så møder man bare op 11. april i stedet. Flere informationer hos nætsformand Kim Wincentz Pedersen på 2396 3983. Ud over at få lov til at udfolde den musikalske kreativitet får de små gardere også en masse nye venner - og så kan man glæde sig til nogle hyggelige ture rundt i Danmark og i udlandet. Sidste år spillede garden bl.a. på Champ de Mars foran Eifeltårnet i Paris.
Skrevet af: Michael Engelbrecht | Fotograf:
|