Indlæring.

Susanne Toft og Mikkel Vilby har haft deres handicappede børn i samme børnehave, hvor de blev undervist efter ABA-metoden.
Nu er deres to drenge kommet på hver sin folkeskole, hvor de ikke kan få lov til at videreføre undervisningsmetoden.
De har været i dialog med kommunen og stillet spørgsmål til kommunalbestyrelsen, der bl.a. har givet dette skriftlige svar: “ABA-pædagogikken indgår i den palet af pædagogiske metoder som kommunens specialpædagogiske tilbud råder over”.
Alligevel kan de to forældre ikke få hjælp til metoden på de to folkeskoler.
- Vi forstår ikke at der er metodefrihed i kommunens børneinstitutioner, men ikke i folkeskolen.
- Vores børn ligger begge i en gråzone, hvor de er for gode til specialskoler, men skal have ekstra hjælp i folkeskolerne.
- Ideen med ABA er bl.a. at børnene skal indgå i så normale omgivelser som muligt, og derfor går vores børn i almindelige folkeskoler, siger Susanne Toft.
Mikkel Vilby og Susanne Toft forklarer at ABA er en langsom og krævende proces, men da de begge har set resultater, vil de gerne fortsætte med den indlæringsform.
- Der skal tages kampe hver dag, men jeg mener også, at jeg er blevet en bedre og mere konsekvent far af metoden, siger  Mikkel Vilby.

Sagen genoptages
- Der er delte meninger om ABA-metoden, men jeg skal ikke vurdere om den ene metode, er rigtigere end den anden. Det er der professionelle fagfolk til.
- Men jeg vil gerne fastslå, at ingen har taget afstand fra ABA-metoden.
- I samarbejde med Jan E. Jørgensen (formand for børne- og undervisningsudvalget, red.), vil jeg gerne følge sagen op og revurdere den med forældrene, siger Flemming Brank, formand for socialudvalget.

I kontakt med andre
- På det politiske plan, mener jeg at det kan gøres bedre, men som forældre er vi de ressourcesvage som møder modstand. Derfor vil vi også gerne i kontakt med andre forældre, der er i samme situation, siger Susanne Toft.
Hun kan kontaktes via mail: toftsusanne@hotmail.
com

Diskuter/deltag