De bedste fodboldspillere

Werge & Frimann er på spil igen med bog om verdens bedste fodboldspillere.   Af Finn Edvard. finn.edvard@gmail.com. I tidligere tid …


Werge & Frimann er på spil igen med bog om verdens bedste fodboldspillere.

 

Af Finn Edvard.
finn.edvard@gmail.com.

I tidligere tider var bogen ‘Fodbold Jul’ et tegn på julens komme. Nu er det mere Carsten Werge og Per Frimanns ‘Verdens 100 bedste fodboldspillere’, der har fået den rolle.
De to TV3-kommentatorer har i bogen listet de 100 bedste fodboldspillere i indeværende sæson, og det er måske ikke helt uventet Christiano Ronaldo fra Real Madrid, der topper listen foran Lionel Messi fra Barcelona. De to klubber har i øvrigt ikke færre end syv repræsentanter på Top 10.
Danske spillere
Der er også blevet plads til danske spillere på Top 100: Christian Eriksen, Tottenham (nr. 29), Kasper Schmeichel, Leicester City (nr. 67), Nicolai Jørgensen, Feyenoord (nr. 97) og Kasper Dolberg, Ajax (nr. 100).
Bogen kårer i øvrigt Champions League-kampen mellem Manchester City og Monaco (5-3), der blev spillet i februar, som sæsonens bedste.
På andenpladsen på listen over sæsonens bedste kampe er kampen i april, ‘El Clásico’, mellem Real Madrid og Barcelona, som sidstnævnte vandt 2-3.
I år har de to forfattere i øvrigt fundet på at angive, om den pågældende spiller er på vej op eller ned – med henholdsvis røde og grønne pile. Og gule for lige ud af vejen. Sjovt påfund.
Bogen indeholder flotte farvebilleder samt praktiske oplysninger om klubforhold, alder m.m.

‘Verdens 100 bedste fodboldspillere – 2017.’
Carsten Werge og Per Frimann. 216 s. Kr. 199.95.
Lindhardt og Ringhof.

Kommentarer

1