Farverige minder

I det nyåbnede galleri Art & SoulGallery åbner kunstneren Marios Orozco. Han har portrætteret afdøde christianitter. Af Nanna Boye. nann …


I det nyåbnede galleri Art & SoulGallery åbner kunstneren Marios Orozco. Han har portrætteret afdøde christianitter.

Af Nanna Boye.

nanna@lokalavisen-frb.dk.

 

Christianiakunstneren Marios Orozco udstiller i det nyåbnede galleri Art & Soul Gallery, Rolfsvej.

Han bor og arbejder på Christiania og har lavet en række farverige portrætter af afdøde christianitter.

Portrætserien startede, da hans gode ven, musikeren Natasja døde. De mødtes i musikken og blev gode venner, så det var et stort tab for Marios, da hun døde i 2007.

Efterfølgende er det blevet til 132 værker af afdøde christianitter. Nu er 70 farverige oliemalerier udstillet i det nyåbnede galleri Art & Soul Gallery.

Udstillingen har fået titlen ‘Christianias Valhalla’.

»Mange af de afdøde christianitter var vilde og rå som vikingerne, deraf navnet. Jeg har kendt de fleste, men ikke alle,« siger Marios, der har boet på Christiania siden 1981.

 

Vidt forskellige skæbner

»Jeg føler mig hjemme på Christiania, hvor der er en særlig stemning, og jeg har fået lyst til at give noget tilbage til fristaden, for det er et sted, der har givet mig meget. Mange sjove oplevelser, men der har også været mange hårde år med rockere, junk og en voldelig stemning. Det er en vigtig historie at fortælle, og det gør jeg gennem portrætterne« konstaterer Marios, der arbejder på at lave en bog med portrætterne og anekdoter om personerne, for dem har han mange af.

Ud over Natasja kan man se en lang række grønlæn-derportrætter. Bl.a. ‘Nelly Neylon’, der var bøsse og arbejdede i børnehaven på Christiania og ‘Lobo’, som var medlem af rockergruppen Bullshit.

»’Lobo’ terroriserede alle, han var faktisk ikke en særlig rar person, men han er også en del af Christianias historie. Der er mange skæbner. Fælles er, at de ikke rigtig passede ind i samfundet,« forklarer Marios.

‘Christianias Valhalla’, Art & Soul Gallery, Rolfsvej 19. Fernisering i dag, torsdag 23. november, klokken 17-20. Udstillingen vises til 4. december, og det er gratis at kigge forbi.

Kommentarer

1