Svensk familie-idyl og religiøs horrorfilm

Art Cinema Frederiksberg viser den premiereaktuelle norske film ‘Thelma’ og den svenske ‘Kære far’. Af Nanna Boye. nanna@lokalavisen-frb.dk. …


Art Cinema Frederiksberg viser den premiereaktuelle norske film ‘Thelma’ og den svenske ‘Kære far’.

Af Nanna Boye.

nanna@lokalavisen-frb.dk.

Foto fra filmen ‘Kære far’.

 

I denne måned viser Art Cinema Frederiksberg den svenske film ‘Kære Far’. En iscenesat dokumentar om en flok voksne søsken-de, der skal sige farvel til deres far, Per, der er død i en alder af 81 år.

Filmen om den svenske middelklasse i Vadstena får kant af lillebroren Björn. Han skal tale til sin fars begravelse, men er der noget, han aldrig har været god til, er det at stå foran en forsamling og tale.

Sådan har han haft det siden folkeskolen, og det er ikke blevet bedre nu, hvor han er 51.

Angsten kommer krybende, svedige håndflader, papiret krøller mere og mere, stemmen knækker, og lillebror må opgive.

Det kan godt være svært at være yngst og underkuet i en søskendeflok med fire storesøstre, der altid har været vant til at hundse rundt med ham.

Det bliver ikke lettere for Björn, da han ser en videohilsen fra sin afdøde far, der beder ham at sige et par ord ved begravelsen. Faren har efterladt videohilsner til alle børnene, og derigennem får vi et billede af, at der også var en bagside af glansbilledet og familieidyllen.

Per var i en årrække rejsemontør, drak lidt rigeligt og var meget væk fra familien. Som han selv beskriver det i en af videoerne, så var han i perioder mere gæst end far i Vadstena.

 

Dagligdagen

Björn er en rar, følsom gut, sympatisk, og man kan godt sætte sig i hans sted.

Den efterladte familie lever et stille liv i den idylliske lille by, hvor de er opvokset.

Vi følger dagligdagen, skænderier, latter, familiesammenkomster og dagligdags konflikter og romantiske stunder.

Der veksles mellem sorthvid og farveoptagelser. I et miks af stillfotos, smalfilm-optagelser og håndholdt kamera.

Sådan følger vi familien Löfstedt i de pittoreske omgivelser.

De glidende overgange mellem sort-hvid og optagelser af virkelighedens autentiske farver understreger, hvordan instruktøren Johan Löfstedt har iscenesat familiemedlemmerne.

 

Hverdagens trummerum

To temaer, der går igen i familiefilmen, er angsten for at tale foran større forsamlinger og døden. Hvordan forholder vi os til den – og taler om den?

I filmen spiller familien sig selv, og det spottes hurtigt, at ingen af dem er skuespillere, men man overgiver sig, for det er en varm, autentisk og menneskelige historie.

Ikke mindst på grund af Björn, der efter fiaskoen ved farens begravelse, prøver at overvinde angsten på sin helt egen måde.

Han søger råd i litteraturen og gennem et dramakursus, og man går glad ud af biografen.

 

Religiøst og dramatisk

Og nu til noget helt andet. Den norske instruktør Joachim Trier har kastet sig over et drama med horror-effekter i ‘Thelma’. Thelma har overnaturlige evner og vokser op i et religiøst, overkontrolleret miljø.

Og der er drama fra første scene, hvor far og datter er på jagt i en snedækket skov. Hun er seks år og står helt stille, mens faren sigter på en hjort. Pludselig vender idyllen med knitrende sne og far og datter på tur i skoven. Og så er filmen og uhyggen for alvor i gang.

Sceneskifte til et studiemiljø i Oslo. Thelma er en genert ung kvinde, og det med kontrollen fortsætter, selv om hun er flyttet hjemmefra og nu bor i Oslo, hvor hun studerer.

Forældrene ringer konstant og tjekker hendes Facebook side. Og der sker underlige ting omkring hende.

Knitrende elektriske kortslutninger, sygelige, angstlignende anfald, kropslige væsker, slanger og ikke mindst mareridtsagtige fugle.

‘Thelma’ er en lesbisk horrorfilm med referencer til et godt gammeldags Hitchcock-gys, men instruktøren Joachim Trier leverer et moderne gys.

Thelma kommer i dialog med den medstuderende Anja (Kaya Wilkins), der hjælper hende efter et anfald.

Thelma har følelser for den smukke Anja, og det er gensidigt, men det er også i konflikt med den religiøse opvækst, så hun undertrykker sine følelser.

Nu opstår uhyggelige hændelser og erotiske drømme fyldt med slanger og anfald, sorte fugle, der ramler mod vinduer og Anja, der pludselig forsvinder. Det er skildret så man ind imellem god kan blive i tvivl, om det er drøm eller virkelighed? Et fint trick af instruktøren.

I takt med at Thelmas tiltrækning mod Anja bliver dybere, får hun mere og mere brug for at finde sandheden om sig selv.

Hun søger efter en medicinsk forklaring og får diagnosen psykogen non-

epileptisk krampe. En lidelse som i gamle dage gjorde, at kvinder uretmæssigt blev beskyldt for hekseri.

Da Thelma graver dybere efter en forklaring, opdager hun, at hendes familie har skræmmende hemmeligheder, bl.a. finder hun ud af, at hendes farmor lever. Det har været holdt skjult for hende.

Den første scene forklares i løbet af filmen, det samme gælder moren, der sidder i kørestol og den forsvundne lillebror.

‘Thelma’ er en anderledes film om det overnaturlige, med overraskelser og gys.

De to hovedroller er glimrende og naturligt spillet af de to unge kvinder, Anja (Kaya Wilkins) og Thelma (Eili Harboe). Særligt Harboe leverer en stor præstation, smertefuldt og nærværende.

Begge film kan ses på søndag i Art Cinema Frederiksberg.

Kommentarer

1