Jubelår for Trio Satie

Trio Satie arrangerer en række forårskoncerter. Omdrejnings-punktet er den franske komponist Erik Satie.   Af Nanna Boye. nanna@lokalav …


Trio Satie arrangerer en række forårskoncerter. Omdrejnings-punktet er den franske komponist Erik Satie.

 

Af Nanna Boye.
nanna@lokalavisen-frb.dk.

 

Satie med venner hedder koncertrækken med Trio Satie. Siden 2008 har Trio Satie spillet sammen, og altid med udgangspunkt i den franske komponist Erik Satie.
De tre kolleger og venner er: Isabel Piganiol (sopran), Lars Malther (kontrabas) og Ulla Habermann (piano). Sidstnævnte laver arrangementerne for trioen. Trio Satie har specialiseret sig i Erik Saties humoristiske, groteske, lyriske og elegante univers, men der spilles også flere andre komponister fra den samme periode.
Satie (1866-1925) var en fransk komponist og pianist. Han hørte til i den parisiske avantgarde i begyndelsen af 1900-­tallet og blandede klassisk musik med citater fra kabaret over cirkus til jazzmusik.
Han var overraskelsernes mand, og det er noget af det, der inspirerer trioen.

Sjette år i træk
Det er sjette år i træk, at trioen inviterer til koncertrækken Satie med venner i Metronomen og inviterer gæster med. I år bydes der på to nytårskoncerter 13. og 20. januar samt en forårskoncert 14. april samt en jubilæumskoncert 21. april.
Gæsterne inviterer egne kolleger – musikere samt skuespillere, malere og dansere til at bidrage med deres bud på Saties franske verden.
I forbindelse med trioens 10 års jubilæum er der store navne blandt vennerne, man kan se frem til at høre stjernemusikeren, cellisten Andreas Brantelid (20. januar). I anledning af jubilæet udgiver trioen også en ny cd.
Alle koncerter foregår i Metronomen, Godthåbsvej 33. Billetter via billetto.dk og restbilletter ved indgangen.

FAKTA

Program for Satie med venner:
Lørdag 13. januar kl. 15, nytårskoncert: Satie og Stravinsky. Gæster: Søren Birkelund (klarinet), Mimi Birkelund (klaver), Tanja Savery Birkelund (violin) og oplæser Niels Willumsen.
Lørdag 20. januar kl. 15, nytårskoncert: Satie og Saint-Saëns. Gæster: et lille kammerorkester: Michael Malmgren (violin), Tanja Savery Birkelund (violin), Emilia Wareborn Brantelid (bratsch), Andreas Brantelid (cello), Lars Malther (kontrabas) og Elisabeth Westenholz (klaver). Oplæser er Chili Turèll.
Lørdag 14. april kl. 15, forårskoncert: Satie og Les Six.
Gæster: Tove Lønskov (klaver) og Toke Lund Christiansen (fløjte).
Lørdag 21. april kl. 15, 10-års-jubilæumskoncert og lancering af cd. Gæster: Marie Trolle Bonnesen (dans), Margrete Enevold (klaver), David Dencik (skuespiller), Gina McCormac (violin) og Elisabeth Westenholz (klaver).

Kommentarer

1